close

Få en præsentation.

Så enkel er processen:

  • Udfyld formularen
  • En af vores customer experience eksperter vil derefter kontakte dig
  • Du vil opleve vores Customer Experience Platform og få svar på dine spørgsmål
Close

Log In

Forgot password?

Hvis du har glemt dit password, så KLIK HER.

For at login i vores løsning til Paneler, så KLIK HER

Du er også nøgen

Skrevet af J. Christian Andersen

Følgende er taget fra bogen Naked Marketing. 
Få hele bogen gratis tilsendt på pdf.  

Jeg sad ved et bord i en af São Paulos mange gode sushi restauranter. Udvalget var stort. Vi begyndte med dampende varm misosuppe – den traditionelle japanske menu, der indledes med en delikat dashisuppe kogt på tørret tang.

Derefter fulgte grillet chu­toro, havaborre med shissô (en aromatisk urt), musling, mør blæksprutte, delikat yellowtail-fisk, sandaborre og rejer. I nogle af retterne indgik perfekt grillede hvidløg og yuzu rolls.

Siden jeg havde været en tur i Tokyo, havde jeg været fascineret af det japanske folk og deres kultur – især sushirestauranterne. Jeg ville gerne opleve autentisk japansk sushi, så jeg tog til Liberdade, det område i São Paulo, der huser verdens største japanske samfund uden for Japan.

Jeg har prøvet en del sushirestauranter drevet af japanere, især i London, og det slår mig altid, at standarden er utrolig høj. Deres omsorg for de mennesker, der besøger restauranterne, er ikke opstået fra den ene dag til den anden. Det må være en del af deres kultur. Det er også en del af det japanske køkken. Japan er stolt af at have 32 restauranter med Michelinstjerner – det er det højeste antal Michelin belønnede restauranter i noget land i verden. Tretten af dem ligger i Tokyo, som dermed slår Paris, der har ti. På en delt tredjeplads efter Paris kommer en anden japansk by, Kyoto, der ligesom New York har syv.

Det må have noget at gøre med deres kaizen. Det er japansk og betyder „forandring til det bedre“ eller „løbende forbedring,“ som måske er mere præcist i forretningssammenhænge. Kaizen handler om at øge produktiviteten og sætte mennesket i centrum på arbejdspladsen, hvilket sætter medarbejdere i stand til at bidrage til forbedring og øge værdien i alle virksomhedens forretningsgange.

På den måde tages der hensyn til virksomhedens menneskelige ressourcer, og værdien af medarbejderne anerkendes, ved at mulige forbedringer identificeres og implementeres. Alle ansatte, lige fra direktionsgangen til kundeservice, tager del i kaizen, ligesom udefrakommende interessenter deltager, når det er aktuelt. De fleste kender konceptet kaizen fra Toyota Production System (TPS), hvor hovedformålet er at undgå overbelastning af mennesker (muri), inkonsistens (mura) og spild (muda).

Da jeg sad ved bordet i den japanske restaurant i Liberdade, følte jeg, at jeg var centrum for opmærksomheden. Hele oplevelsen var en nydelse – den smagfulde indretning, saucernes appetitvækkende dufte, tjenernes diskrete opmærksomhed, mens de listede fra bord til bord. Japanerne respekterer, at uanset hvor hurtigt teknologien udvikler sig, er der visse grundlæggende værdier, der ikke ændrer sig: Når man er ude at shoppe, ser på ny bil eller spiser på en restaurant, ønsker man som kunde at føle sig værdsat, få en dejlig sanseoplevelse og blive mødt med venlighed og entusiasme.

På en japansk restaurant giver det en lyst til at give store drikkepenge. Men det kan man ikke få lov til. De nægter at modtage drikkepenge. Deres venlighed skyldes, at de elsker at servicere andre. Det modsatte er tilfældet i USA, hvor lønnen ofte er baseret på drikkepenge og kvaliteten af den service, der ydes. Man kan ofte genkende et oprigtigt smil på, at øjnene også smiler. Man bør ikke blande penge og kærlighed sammen.

Jeg havde oplevet det samme i mine samtaler med Eloi og hans virksomhed: værdsættelse af traditionelle værdier såsom god personlig kontakt, respekt og sociale evner. Værdier, som mange virksomheder har glemt. Men i São Paulo genopdagede jeg ikke kun det, jeg vidste virkede, men som var blevet glemt; jeg opdagede også noget, som verden aldrig tidligere havde set: Hvordan markedsføring kan bryde ud af sine egne rammer og forvandle sig til en bevægelse.

Der er en grund til, at Peters cykelbevægelse er blevet en stor succes. Der er noget mere i spil, som man ikke kan forstå ud fra traditionelle markedsføringskoncepter. Det blev kodificeret af Simon Sinek i en tale i TED. Bevægelsen følger præcis samme mønster som andre succesfulde bevægelser. Den er et perfekt eksempel på styrken bag betydning og følelser. Det er dit formål, dit hvorfor, din sag og din tro. Banken i São Paulo havde formået at skabe alt det gennem deres cykelprojekt.

Folk køber ikke det, du gør; de køber grunden til, at du gør det. Det er baseret på biologi. Vores nyeste hjernedel, neokortex, er ansvarlig for alle vores rationelle tanker, mens den gamle hjernedel, den limbiske hjerne, er ansvarlig for alle vores følelser og vores adfærd – og den del forstår ikke logik.

Inden for biologiens verden finder vi også hormonet oxytocin, som også kaldes ’kærlighedshormonet’. Når vi udviser gavmildhed, danner kroppen oxytocin, som får os til at føle os godt tilpas. Men det udløser ikke oxytocin at sende en email. Det er kun virkelige relationer mellem mennesker, der kan gøre det.

6

I en nøgen verden er betydningen meget større, end folk måske går rundt og tror. Det handler ikke bare om en forandring af markedsføringen, men også vores menneskelige adfærd, når vi tager dagligdags beslutninger.

Lad os sige, du skal på restaurant i aften. Du og din ledsager – ægtefælle, ven, forretningsforbindelse – har lyst til eventyr og vil prøve et nyt sted.

I leder efter noget nyt og spændende, lækker mad og en mindeværdig oplevelse.

Du ser en reklame for en restaurant, der bruger smarte salgsbudskaber. Stedet ser godt ud. Du tænker, at I måske skulle prøve det.

Men en indre stemme siger: „Ring lige til et par stykker. Hør, hvad andre synes.“ Du ringer til din bedste veninde. Hun siger: „Er du rigtig klog? Jeg ville ikke spise der, om du så vil betale mig for det. Maden er frygtelig. Servicen er elendig.“

Så nævner hun en anden restaurant. Du har aldrig hørt om den før. Men din veninde er begejstret. „Det er en fantastisk restaurant. Du får en oplevelse, du ikke glemmer. Kokken har endda lavet en kogebog, så du kan lære, hvordan du laver nogle af deres lækre retter. Du må gerne låne min, hvis du vil,“ siger hun. „Restauranten ligger lidt afsides – du finder den ikke, hvis du ikke ved, den er der. Men alle elsker den. Lad os ringe og bestille bord!“

To virksomheder. I det her eksempel er det restauranter, men historien kunne handle om enhver virksomhed – en bank, bilforhandler, teleudbyder, tøjbutik. Én virksomhed køber smarte reklamer og forsøger at gemme sig bag en dyr markedsføringskampagne – den anden er „nøgen.“ Den bruger ikke penge på traditionel markedsføring. Den er afhængig af mund til mundmetoden og sit eget engagement i fællesskabet. Dens markedsføring er transparent og interaktiv. Den prædiker ikke for kunderne – den lytter til dem. For at bruge et gammeldags udtryk lader den sine produkter og serviceydelser tale for sig selv.

Naked Marketing er et stærkt alternativ til gammeldags envejsmarkedsføring i medierne.

Der er mange andre måder at nå ud til din målgruppe og bruge dit markedsføringsbudget – måder, som bringer dig i tættere kontakt med kunderne og gør dit brand til en del af deres liv på en organisk og endda gensidig måde.

I en gennemsigtig verden er vi alle sammen nøgne. Den gamle garde – de folk, som foretrækker at gentage det, der virkede i går – vil snart stå over for et nyt paradigme, som nogle af dem sikkert vil få svært ved at vænne sig til. Men det bliver en bedre verden. I en gennemsigtig verden kan ingen lyve. Virksomheder vil være mere ansvarlige og ærlige. Og vores liv bliver bedre af, at bankerne begynder at investere i cykler til offentligheden.

Ud af de hundrede største økonomier i verden er tres ikke nationer, men selskaber. Forandring i erhvervslivet kan være den bedste måde at ændre hele verden.

São Paulo viste resten af verden, hvordan tomme ord på reklameskilte kan omdannes til meget mere og rent faktisk ændre en by. Det var en win-win-situation for dens indbyggere og de virksomheder, der turde gå nye veje.

Det er en bevægelse. Men det kræver mennesker at drive den. Der er stadig for mange virksomhedsledere, som er bange for at udfordre status quo og i stedet leder deres virksomheder og afdelinger så sikkert som muligt. Og der er for mange regnedrenge, som kun går efter at skabe kortsigtet værdi for aktionærerne. Er du klar til at være nøgen? Har du noget at skjule?