close

Få en præsentation.

Så enkel er processen:

  • Udfyld formularen
  • En af vores customer experience eksperter vil derefter kontakte dig
  • Du vil opleve vores Customer Experience Platform og få svar på dine spørgsmål
Close

Log In

Forgot password?

Hvis du har glemt dit password, så KLIK HER.

For at login i vores løsning til Paneler, så KLIK HER

Ny evalueringspraksis på Humaniora

Skrevet af Relationwise teamet | Senest opdateret den 01-09-2010

Ny evalueringspraksis på Humaniora, Aarhus Universitet

Af fuldmægtig Louise Søndergaard, Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling har eksisteret tre år og arbejder med undervisning på Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. Centrets mål er at være med til at sikre og udvikle kvalitet i undervisningen og helhedssyn i uddannelserne med fokus på faglighed og kompetencer. Et af centerets kerneområder er undervisningsevaluering og artiklen her fortæller om de nye principper for en lærende og udviklende undervisningsevaluering som blev indført på fakultet i 2005.

Evaluering i tre faser

Det væsentlige ved de nye retningslinier for evaluering var at motivere alle parter, at sikre inddragelsen af de studerende i forberedelsen og at lægge op til bedre opfølgning og større viden om undervisningen hos studie- og institutledelsen (bl.a. i henhold til den nye universitetslov 2003).

Evalueringen skal således bestå af tre obligatoriske faser:

   Fase 1: Forberedelse
   Holdet diskuterer formålet med evalueringen, valg
   af spørgeskema og fokusområder
   Fase 2: Gennemførelse
   Udfyldning af evalueringsskema samt fremlæggelse
   og diskussion af evalueringsresultaterne
   Fase 3: Sammenfatning
   Videreformidling til studienævnet med henblik på
   en samlet konklusion

Gode råd:

  • Informer de studerende om hele evalueringsprocessen fra start til slut.

  • Informer de studerende om hvordan og hvorfor man evaluerer som man gør.

  • Motiver de studerende til evaluering ved at vise dem hvordan informationerne fra den enkelte evaluering bliver en del af en større kvalitetssikring, når evalueringsresultaterne formidles videre til studienævn.

  • Diskuter evalueringsformen med de studerende inden evalueringen og presenter eventuelle alternative måder at evaluere undervisningen.

  • Del viden og erfaringer med kolleger angående evaluering af undervisningen.

  • Undgå evalueringstræthed og ligegyldighed ved at vise de studerende konkrete eksempler på at noget er blevet ændret – men spørg aldrig om noget som du ikke vil eller kan ændre.

  • Vær opmærksom på nye retningslinier og vedtægter angående offentliggørelse af evalueringer på nettet – de kan blive forandret meget både på grund af pres udefra og indefra.

Evalueringens fase 1: Inddragelse af de studerende i forberedelse af evaluering

Det var en klar ambition, ud over at sætte fokus på læring, samtidig at undgå klassiske evalueringsproblemer såsom evalueringstræthed, manglende deltagelse eller manglende aflevering af evalueringsskemaer fx ud fra mere eller mindre velbegrundet manglende tillid til at evaluering fører til forandring. Erfaringen viser at mange undervisere ikke ser pointen med evalueringen og derfor ikke får introduceret denne og heller ikke virker interesserede i dens resultater. Denne adfærd kan medvirke til at de studerende sløser med aflevering af skemaerne og bliver evalueringstrætte. Underviseren kan herefter konstatere at de studerende ikke er interesserede i at evaluere.

Når deltagerne skal beslutte formål og fokuspunkter, bliver også valget af spørgeskema vigtigt. Studerende og underviser må i fællesskab stille sig følgende spørgsmål: indeholder skemaet de nødvendige punkter, har det en synsvinkel der passer til holdets vinkel på undervisningen og på hvad det er der skal evalueres.

Som et resultat af de skitserede overvejelser udarbejdede vi et evalueringsskema (Skemaet kan downloades på Center for Undervisnings hjemmeside:  http://www.hum.au.dk.) der lægger vægten på de studerendes læring med henblik på, sammen med faseopdelingen, at gøre evaluering til en integreret del af det didaktiske forløb i undervisningen. Det blev opdelt i tre hovedområder:

  • Læring

  • Samarbejde og engagement

  • Undervisningsstruktur og formidling

Målet med de nye retningslinjer var at udnytte muligheden for faglig udvikling og kvalitetssikring i kraft af den information og refleksion som en evaluering kan indebære på forskellige niveauer, såvel individuelt som fælles, fagligt og politisk. Det kan dreje om den enkelte studerendes refleksioner over egen læring, et holds overvejelser om samarbejde, den feedback en evaluering kan give underviseren på den konkrete undervisning eller de overordnede oplysninger som kan anvendes i studienævnets og studielederens arbejde med uddannelsesudvikling.

Flere ideer og information om undervisningsevaluering ved Det Humaniske Fakultet, Aarhus Universitet findes på http://www.humaniora.au.dk