close

Få en præsentation.

Så enkel er processen:

  • Udfyld formularen
  • En af vores customer experience eksperter vil derefter kontakte dig
  • Du vil opleve vores Customer Experience Platform og få svar på dine spørgsmål
Close

Log In

Forgot password?

Hvis du har glemt dit password, så KLIK HER.

For at login i vores løsning til Paneler, så KLIK HER

Vi vil ikke have tilfredse kunder

Skrevet af Relationwise teamet | Senest opdateret den 08-11-2013
tilfredskunder

E-conomic er en virksomhed i fremdrift. Siden starten i 2001 har virksomheden fået mere end 167.000 virksomhedskunder og har kontorer i England, Sverige, Norge, Polen, Tyskland og Spanien med over 100 medarbejdere der forsøger at gøre en forskel. Mange forventer måske ikke noget særligt af kundeservicen når de køber et abonnement til et regnskabsprogram, men e-conomic har gjort det til deres mål at yde en god kundeservice, der når ud over det forventede. Ved at overraske kunderne og give dem en oplevelse, der overstiger deres forventninger får de ikke bare tilfredse kunder, men kunder, der anbefaler dem til deres venner og kollegaer.

For nylig overraskede e-conomic en kunde, der netop havde sagt sit abonnement op. Ejeren havde været kunde hos dem i 3 år, men hendes virksomhed havde simpelthen for mange udgifter, så de var nødt til at spare, hvor det var muligt. Hendes revisor havde opfordret hende til at lukke virksomheden, men det så hun ikke som en mulighed. Da en e-conomicsupporter hørte hendes historie tilbød han hende et gratis abonnement for resten af året. Kunden svarede: “Det er helt vildt sødt af dig, men jeg har jo ikke en krone!”

Supporteren holdt dog fast i, at hun var en god kunde, der fortjente en suveræn service, så han tilbød hende at gøre hendes abonnement gratis resten af året og ringe til hende igen til den tid for at høre om hun vil fortsætte sit abonnement, eller om det skal opsiges. Kunden blev selvsagt henrykt over, hvor langt e-conomic ville gå for hende. Hun er stadig i dag en glad kunde hos e-conomic. Selvom hun måske opsiger sit abonnement inden betalingen indtræffer, mon så ikke hun deler oplevelsen med nogen i sit netværk?

Som e-conomic siger i foretagendet: Vi er der for vores kunder – ikke fordi det giver mening, men fordi det giver f***ing god mening! Vi oplærer alle vores ansatte i denne tankegang, da vi tror på, at glade kunder er vejen frem.

Læs andre kundehistorer i bogen Anbefalet – Gør dine kunder til ambassadører, som du kan få gratis her.